Campingvognen er også for unge

canada-1217700_960_720

Der er mange der har en lidt skarp holdning til det at tage på ferie med campingvognen, og der er mange der tager afstand fra det, og forbinder det med firserne og at være fastlæggere på de danske campingpladser, men en ferie med campingvogn kan være meget andet end det. Flere yngre er også begyndt at kigge efter rejseformen, da det især med børn kan være en god måde at rejse på.

Ved at tage af sted med en campingvogn giver muligheden for at man kan rejse gennem Europa i sit helt eget tempo, og man kan stoppe når man vil, hvis børnene skal strække benene. Samtidig slipper man for at skulle pakke alle sine ting ud af kufferter, hver gang man gør holdt.

Man vælger selv hvor man vil bo, og er campingpladsen ikke som ønsket eller forventet, er det nemt og bekvemt at køre videre og finde en ny plads, hvilket ofte er mere besværligt, hvis man har booket et hotelværelse eller en ferielejlighed. Ofte ender en tur gennem Europa på en anden måde end man havde regnet med, og der er gode chancer for at opleve ting, man slet ikke havde forventet.

Lige som man kan leje biler, kan man også leje campingvogne, hvis man ikke selv er interesseret i at investere i en. Det kan på det varmeste anbefales at man enten lejer eller låner en første gang man skal afsted, inden man finder ud af, om rejseformen er en der passer til familien.

For at køre med campingvogn, kræves der trailerkørekort, hvis totalvægten for bil og påhæng overstiger 3500 kilo, kræver det at føreren har et trailerkørekort, hvilket kan tages ved langt de fleste køreskoler – det kan du læse mere om her.

Campingvognsferie er en ferieform der er i vækst, og det kan meget vel være, at det også er noget for jer – så kast jer ud i det og prøv det.

Written By

Mit navn er Henrik og jeg er blogger her på feriefavoritter.dk. Jeg elsker at rejse og generelt opleve verden. Jeg håber du fandt denne artikel brugbar :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *