Skal du have hund med på ferie?

Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til. Indlægget er derfor betalt - det samme gælder links.

Selvom vi i øjeblikket har meget andet at tænke på, så går der ikke længe inden feriesæsonen er over os. Vi ved stadig ikke om, vi må rejse udenlands i ferie, og det har sat spekulationerne i gang hos mange. Der er mange, der overvejer at tage i sommerhus i Danmark i stedet, da dette er mere trygt, og ikke behøver involvere så meget kontakt med fremmede mennesker som et overfyldt poolområde på Mallorca.

Som hundeejer giver dette også muligheder, da det trods alt er noget lettere at have en hund med i et sommerhus end det er at have den med i et fly og på hotel. Der er mange sommerhuse, der ikke tillader husdyr, men omvendt er der også mange der gør.

Skal du holde ferie med din hund i Danmark er der ikke så mange ting du skal holde styr på. Skal den derimod med til udlandet, kan der være en del ting omkring vacciner og lignende. En ting du dog skal have styr på i Danmark, er at din hund skal bære et hundetegn. Dette er naturligvis især vigtigt, når du er på ferie.

Her vil hunden ikke være i dens vante omgivelser, skulle den løbe væk, vil den derfor også have svært ved at finde hjem. Her kan et hundetegn vise sig, at være altafgørende for at få fat i din hund hurtigt igen. Skal du eksempelvis være i et sommerhus i et par uger, kan du eventuelt få lavet et midlertidigt hundetegn med adressen på.

Især hvis der er tale om en hvalp der kunne finde på at løbe lidt omkring, er det en rigtig god ide at investere i.

Written By

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *